Gråd og grin

Jeg konsumerer en del billeder og film fra besættelsen og lige pludselig kan der være et lille fragment i en større fortælling, der berører mig dybt. Her er to vidt forskellige eksempler.

Denne nonne fik mig

til at græde. Klippet er fra den 21. marts 1945, hvor englænderne ved en fejl bombede den franske skole på Frederiksberg og seksogfirs børn og atten voksne blev dræbt. Nonnen har været inde i bygningen da det skete, hendes tøj er beskidt og støvet og jeg tænker, at hun må være dybt rystet. Alligevel har hun nærvær og omsorg til at gribe fat i kvinden og manden, der kontakter hende. Se klippet her.

 Denne englænder fik mig til at grine. Klippet er fra 9. april 1940, hvor tyskerne hentede alle de ansatte ved de engelske repræsentantskaber.

Jeg elsker pibeføringen på manden til venstre, da han skal kravle op på lastbilen. Først et ordenligt tilløbs-hiv inden han sætter af, et halvvejs-opsedasse-hiv og så adskillige jeg-klarede-det hiv, da han er kommet op.
Se klippet her.