Kys ikke i flæng!

I lang tid var arbejdstitlen på min roman "Utøj" fordi det var langt fra alle, der var enige i sabotørernes arbejde. Der var mange varianter i den lejr: Tyskerne, regeringen, de danske nazister, dem, der arbejdede for tyskerne, dem, der mente jo mindre halløj, jo bedre og dem, der mente, at det var noget kommunisteri.

Utøj; lopper, lus, fladlus og kønssygdomme havde fede tider under besættelsen. Fedtindholdet i sæben var lav, der var ikke varmt vand i hanerne og man skulle spare på sit brændsel så det var ikke hver dag, man blev skrubbet ordenligt igennem fra top til tå. 

Tyskerne var panisk angst overfor utøj, men de forbød ikke deres soldater at gå med damer, i stedet blev de elleve go-go piger på Kit-Kat Bar i Brolæggerstræde hentet og sendt til desinfektion.

I efteråret 1944 udskrev Ekstra Bladet sammen med "Dansk Forening til Kønssygdommens Bekæmpelse" en konkurrence om at lave en plakat til en oplysningskampagne.

Der blev indsendt omkring tohundrede udkast. Her er to eksempler.

I dommerkomiteen sad læger, kunstnere og reklamefolk og propagandaen vægtede mere end det kunstneriske. 

Vinderen fik tolvhundrede kroner i præmie. Det er ca. 25.000 kr. i nutidspenge.

Blev man først registreret som kønssyge-patient var det med at holde sin aftaler.
Her er en ung mand blevet hentet af et vagtværn og sat i arresten. 








 

Meeeen ... intet er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Det har ikke været dårlige tider for de firmaer, der solgte utøjsmidler. Her er det en cykelreklame for lusemidlet Caputex.