Görings chokoladestel

I min research til ”Snebær” graver jeg mig kun ned i det, jeg bliver nysgerrig på og forelsker mig i –– og jeg falder over så mange fantastiske historier. Nogle af dem lader jeg mig inspirere af, bygger ovenpå og hiver og trækker i, så de passer ind i min historie, andre adapterer jeg med mild hånd, og så er der dem, jeg elsker, men som jeg af en eller anden årsag ikke kan finde ud af at omsætte. En af de historier er Görings chokoladestel. 

Nogle tyske officerer ville give rigsmarskal Göring en gave, når krigen var vundet, og de bestilte et chokoladestel til tolv personer hos Den Kongelige Porcelænsfabrik. På stellet skulle der males roser og skrives digte om rosens skønhed. 

Roserne blev kopieret efter motiver af Pierre Joseph Redouté (1759-1840), der i sin tid var verdensberømt som den ypperligste blomstermaler.   

Ophavsmanden til digtene kendtes ikke. Her er et af versene: 

Rosenblatt und roten Mundes 
Sprache hat wohl gleichen Sinn: 
Pfand getreuen Liebesbundes 
Als der Lebens Traumgewinn!

Mødet mellem krigsmaskinen og Redoutés fine streg giver mig sved på panden og tanken om Göring, der kommer hjem fra en hård dag på kontoret og sætter sig sammen med Emmy i sofaen og drikker varm chokolade med strittende lillefinger, provokerer mig.






Bestillingen af chokoladestellet satte Den Kongelige Porcelænsfabrik i forlegenhed og man forhalede bevidst processen, kom hele tiden til at lave fejl, der skulle rettes, og da krigen sluttede havde man endnu ikke færdiggjort stellet. Den Kongelige Porcelæns- fabrik beholdt selv et par kopper, Frederiksborgmuseet fik et par og resten blev fordelt mellem de medarbejdere, der havde været med på produktionen.   

Men historien lyder anderledes i Tyskland. Her ved man, at det var kunsthistoriker og universitetslektor Edwin Redslob, der skrev digtene til chokoladestellet. Det kom frem i 1950 og han blev nødt til at fratræde sin stilling. I forbindelse med en biografi, der udkom for nogle år siden, blev det afsløret, at det var en af Redslobs konkurrenter, der havde lækket historien til aviserne. I en af avisartiklerne fra 1950 står der, at stellet blev bestilt til Emmy Göring og blev leveret i 1943.   

Hvem ved – måske skulle de have et stel hver …   

Sandheden har sommetider mange sider og det kan jeg grave dybt og længe i, men Moskva, min hovedkarakter, har ikke bidt på og jeg må hellere holde snuden i hendes spor.

 


 

 

Her er Göring på Langelinie i 1938, samme år som han modtager Storkorset af Dannebrogsorden.  Det havde du ikke behøvet, Christian X.  Men det er jo ikke første og nok heller ikke sidste gang, at kongehuset dekorerer tyranner og diktatorer.