Dejlig er jorden i læder

I indslaget om ”Snebær” i ”Skønlitteratur” på P1 læste Karen Secher en lille bid af historien højt. Hvis du har lyst til at komme med Moskva på rekognoscering før aktionen mod Hilberts støvlefabrik, kan du høre det her. 

Hele indslaget om ”Snebær" starter ca. 2:30, oplæsningen starter ca. 19:00.

Efter udsendelsen skrev lytterne både til ”Skønlitteratur” og til mig og gjorde opmærksom på, at det salmenummer, jeg havde givet ”Dejlig er jorden” kom fra en nyere version af salmebogen, og jeg måtte en tur i magasinet på Hovedbiblioteket og finde det rigtige nummer i et femogfirsårigt eksemplar af ”Psalmebog for Kirke og Hjem”. 

Her er den smukke, slidte og gennemsungede salmebog, jeg fandt. Da jeg står med den i hænderne, forsvinder de femogfirs år og jeg kan mærke, at der er blevet levet et helt liv med den bog. Der er blevet sunget fra den til barnedåbe og begravelser. Der er blevet dagdrømt henover den.  
Lige meget hvor teknologisk dygtige vi bliver og lige meget hvor meget opfindelser står på skuldrene af hinanden, så starter stor glæde, dyb sorg og længsler forfra med hvert eneste menneske.

Jeg elsker e-bøger og er spændt på, hvordan den digitale litteratur- verden kommer til at se ud. Jeg tror, det ender med streaming- tjenester ligesom Netflix. Tænk engang, hele forfatterskaber ligger umiddelbart tilgængelige, der er ikke ventetid på de bøger, jeg gerne vil læse her og nu (er pt. nummer fyrre i køen til Erlend Loes ”Fvonk”) og smalle titler side om side med mainstream titler. Det er fantastisk. Men da jeg står med salmebogen, der stadig dufter af læder, må jeg erkende, at der også er noget, vi mister.